torsdag den 9. januar 2014

Lidt nyt

Ja, nu har jeg ikke skrevet i lang tid, men der sker ikke meget i det lille hjem, eller det vil sige at jeg på ingen måde har været kreativ.
Jeg blev i midten af november sygemeldt da jeg havde meget kraftige bækkensmerter, men nu hedder det barsel, og jeg tager den med ro.
Jeg er ved at være helt klar til redebyggeri, og puslebordet er kommet op i vores soveværelse, så der er meget presset på plads. Men hvor der er hjerterum er der husrum, ikke?
Jeg begynder at føle mig klar til være kreativ igen, nu skal der ryddes op i alt i lejligheden så der er mest mulig plads. Efter det skal jeg igang med at  sy og hækle, og smider gerne billeder ind, hvis jeg når noget.
I dag er der 6 uger til termin, og jeg er kæmpe stor og besværet, men vi glæder os vildt til at se hvad hulen gemmer på, og se vores Skønne Magnus blive storebror.